Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
varslet redeligt om sin Hedenfart, og Lasse mente
det blot var at bestille Lysning. Men Øvrigheden
blev ved at gøre Vanskeligheder og krongle rundt
paa rigtig Prokuratormaner; saa var der et Spørgs-
maal som maatte undersøges og saa et andet, der
var Frister og Tilsigelser til en død Mand om at
indfinde sig inden den og den Tid — og Fanden og
hans Oldemor. Det hele var bare sat op, for at
Lovtrækkerne kunde fede sig rigtig.
Opholdet paa Stengaarden var han grundig træt
af; hver Dag fremsatte han den samme Klage til
Pelle: „Det er jo ét surt Slid fra man staar op til
man lægger sig — den ene Dag som den anden
Aaret rundt, som var man i Slaveriet! Og Vederlaget
for det rækker knap til at holde Bagen ordenlig
dækket. Intet er der at lægge til Side af, og naar
man en Dag er udslidt og ikke duer mere, kan man
lægge sig over paa Fattigvæsnet.“
Værst af alt var dog Driften efter engang igen at
arbejde med sit eget, den sad som et Suk i Kødet
paa Lasse, han kunde blive syg i sine Hænder af
Længsel efter den Fornemmelse det var at gribe i
sit eget. I den senere Tid funderede han bestandig
paa at bryde over tvært og flytte sammen med sin
Kærest uden Lov og Dom. Hun var villig det vidste
han — hun trængte haardt til at faa en Mandshaand
i Huset. Og Snakken gik alligevel om dem; det
kunde ikke arte sig stort anderledes, om han og
Drengen kom til at gaa og gælde for hendes Lo-
gerende. Navnlig naar de gik paa selvstændigt Arbejde.
Men Drengen var ikke til at overtale, han var for
nidkær paa Æren; hvergang Lasse slog paa den
Stræng, blev han besynderlig studsk. Lasse lod som
det var Madam Olsens Paahit og ikke hans. „Jeg
er jo heller ikke særdeles stemt for det,“ sagde han
— Folk vil vel jage til at tro det værste straks!
Men her kan vi dog ikke blive ved at gaa og slide
hver en Trævl af Kroppen for ingenting. Og ikke
et frit Aandedrag har man her paa Gaarden — altid
bunden.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
