- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
262

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Var det Vin?“ Lasse trak Øjenbrynene i Vejret
— „da har han Noah været en fin Mand. Patronen
derhjemme drak ogsaa Vin naar det skulde gaa stort
til! Jeg har ladet mig fortælle, at der skal meget til
før det slaar sin Mand — og det er dyre Sager.
Staar han ogsaa deri som snød saa gudserbarmeligt?
— hvad var det nu han hed?“
„Laban kanske?“
„Laban, ja vist! At jeg kunde glemme det ogsaa,
for en rigtig Laban var han, saa Navnet slaar mærk-
værdigt godt til paa’n. Det var ham som lod sin
Svigersøn faa begge Døtrene — og tjene dem af
paa Dagløn tilmed! Om de havde levet nu, var de
vist kommet i Slaveriet baade han og Svigersønnen,
men i de Tider tittede Øvrigheden nok ikke Folk
saa nøje paa Papirerne. Det skulde være Plasér at
vide, om en Kone ogsaa havde Lov at have to Mænd
dengang. Beretter Bogen ikke noget om det?“ Lasse
stod og rokkede nysgærrigt.
„Nej det gør den vist ikke,“ svarede Pelle aands-
fraværende.
„Naa, ja, jeg skulde vel ikke forstyrre,“ sagde
Lasse og gik til sit Arbejde. Men det varede ikke
længe før han igen kom hen: „De var nu sluppet
fra mig ved et Tilfælde de to Navne; jeg begriber
ikke, hvor jeg havde mit Hoved henne i det Øjeblik.
Men de store Profeter har jeg godt nok Rede paa
— hvis du vilde overhøre mig.“
„Kom saa med dem da!“ sagde Pelle uden at
tage Øjnene fra Bogen.
„Du faar vel stoppe Læsningen saalænge,“ sagde
Lasse „— ellers kunde du gaa vild i det.“ Han
holdt ikke af, at Pelle havde Lyst til at behandle
det som Barnemad.
„Naa jeg gaar vel ikke vild i de fire store!“ sagde
Pelle overlegent, men lagde alligevel Bogen sammen.
Lasse tog Snusen ud fra Underlæben med Pege-
fingeren og slog den i Gulvet for at have Munden
klar; han trak op i Bukserne og stod en Stund med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free