Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
u
Ord med om hvordan den skal være — Kalle er
saa lethaandet til at strø Penge ud.a
Mormor lukkede Øjnene, nu var hun vtet alligevel
kørt træt.
„Nu tror jeg vi skal liste ind i den anden Stue,
og lade hende have Ro,w hviskede Kalle og rejste
sig. Men saa slog hun Øjnene op.
„Vil I alt gaa?a spurgte hun.
„Vi tænkte I sov Mormor!a sagde Lasse.
„Nej jeg sover vel ikke mere i dette Liv — Øjen
er saa lette, saa lette. Ja ja Farvel med jer Lasse
og Pelle — maatte I have det saa godt, saa godt,
lige saa godt som det har været mig beskaaret.
Marie var den eneste Graven skaanede, men hun
har været mig en god Datter; og Kalle har været
saa god og overbærende som kunde jeg været hans
Ungdoms Kærlighed. — En god Mand havde jeg
ogsaa, som huggede Brænde til mig om Søndagen,
og stod op om Natten efter de Smaa den Tid jeg
laa i Barselseng. — Vi havde det saamænd godt:
Blylodder i Klokken og rigeligt at lægge i Kakkel-
ovnen; og en Tur til Kongens København gav han
mig Løfte om. — Mit første Smør kærnede jeg i en
Flaske, for vi ejed jo ingen Stavkærne til at begynde
med; jeg maatte slaa Hul paa Flasken for at faa
det ud. Saa lo han, altid lo han naar jeg gjorde
noget forkert. — Og saa glad han var for hvert et
Barn jeg fødte ham! Mangen Morgen tog han mig
ogsaa af Søvnen, og vi maatte nøgne ud og se Solen
gaa af Havet. Vil du se Anna, i Nat er Lyngen
sprunget ud! sagde han saa og tog om mig — men
det var bare Solen som gød sit Rødt over den.
Vi havde en halv Mil til næmste Nabo, men han
brød sig om ingenting — bare han havde mig. De
største Glæder kunde jeg berede ham saa fattig jeg
v ar._Kreaturerne var mig saamænd ogsaa hengivne,
alting lykkedes for os i det smaa.“
Mormor laa og vrikkede med Hovedet, Taarerne
randt ned ad hendes Kinder. Stemmen var ikke
besværet længer, Ord kaldte paa Ord i hende og
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
