Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gled som en lang Tone over hendes Læber. Hun vid-
ste nok ikke længer hvad hun sagde, men var be-
standig i Talens Magt. Hun begyndte forfra og gen-
tog Ordene, ligeligt og syngende — som én der er
revet hen og maa snakke.
„Mor“ sagde Marie angst og holdt om hendes
vrikkende Hoved „kom nu til dig selv Mor!“
Saa gik den Gamle i Staa og saa forundret paa
hende. „Ak ja, Minderne for saa haardt frem med
mig!“ udbrød hun. „Nu tror jeg næsten jeg kunde
sove lidt.“
Lasse rejste sig og gik frem til Sengen: „Farvel
Mormor og en god Rejse, om vi ikke ses mere!“
Pelle kom efter og gentog Ordene. Mormor saa
spørgende paa dem men rørte sig ikke. Saa tog
Lasse varsomt hendes Haand, Pelle ogsaa, og de
listede ind i den anden Stue.
„Saa usædvanlig klart hendes Livslys brænder ud!“
sagde Lasse da Døren var lukket. Pelle lagde Mærke
til at Stemmerne blev saa fri i Klangen igen.
„Ja hun holder sig godt lige til det sidste; der
har været udmærket Tømmer i hende. — Folk her
omkring har ondt over at vi ikke henter Doktor til
hende. Hvad mener du — skal vi sætte os for den
Udgift?“
„Hun fejler vel nok ikke andet end at hun ikke
kan leve længer,“ sagde Lasse tankefuldt.
„Nej og selv vil hun nu slet ikke høre Tale om
det. — Kunde han endda holde Livet i hende en
Stund endnu.“
J a Tiderne er knappe!“ sagde Lasse og gik rundt
og kiggede paa Børnene. De sov alle, Stuen var
tung af deres Aandedrag. „Det svinder godt i Flok-
ken nu.“
J a der flyver jo en eller to fra Reden snart hvert
Aar,“ svarede Kalle, „og nu faar vi vel ikke flere.
Det er et uheldigt Tal vi er blevet staaende ved —
et rigtig skidt Tal. Men Marie er blevet døv paa
det Øre, og ene formaar jeg jo ingenting.“ Kalle
havde igen faaet Skælmen frem i Øjenkrogene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
