Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det slog Pelle sig til Taals. Der var kun én Udvej
— at laane Pengene af Madam Olsen — og den
blev Lasse nødt til at benytte saa nødig han vilde.
Men Pelle skulde ikke vide noget om det.
Lasse vred sig ved det i det længste, og haabede
der skulde ske et eller andet og fri ham for noget
saa forsmædeligt som at tage Laan af sin Kærest.
Men der skete intet, og Tiden led. En Morgen brød
han saa overtvært, Pelle stod og skulde løbe til
Skole. „Hvis du vil løbe ind om og give Madam
Olsen det,“ sagde han og rakte Drengen en Pakke —
„det er noget hun har lovet at gøre i Stand for os.“
Indvendig paa Papiret var det store Kryds som
meldte Lasses Komme til om Aftenen.
Oppe fra Bakkerne saa Pelle at Isen var brudt
op om Natten. Snart en Maaned havde den nu fyldt
Bugten som en ru kompakt Masse, hvor man tum-
lede sig lige saa sikkert som paa Landjorden. Det
var en ny Side af Havets Væsen, og Pelle havde
følt sig forsigtig frem med Træskosnuderne til stor
Fornøjelse for de andre. Siden lærte han at gaa frit
paa Isen og lade være at gyse ved Tanken om, at
Havets store Fiske gik lige under hans Træsko og
kanske blot ventede paa at han skulde plumpe igen-
nem. Hver Dag var han Turen ude ved den høje
Vold af Skrueis der dannede Grænsen en Fjerdingvej
ude, hvor det aabne Hav laa og smaamalede under
Sollyset som et grønt Øje. Han gik derud, fordi han
nu engang ikke vilde staa tilbage, men tryg ved Havet
følte han sig aldrig.
Nu laa det hele i Opbrud, Bugten var fuld af
vuggende Isflager der gned sig raslende op ad hin-
anden; de yderste Isstykker med Stumper af Vol-
den var allerede paa Vandring ud over Havet. Pelle
havde øvet mange Bedrifter derude, men var i Grun-
den ganske glad ved, at det hele nu pakkede sam-
men og drog bort — saa det igen var en ærlig Sag
at blive paa Landjorden.
Gamle Fris sad oppe paa sin Plads; han forlod
den aldrig i Timen hvor galt det saa var fat nede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
