Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spjætte, hele Drengeflokken kom frem bag Gavlen
med Kæppe og Træstykker i Hænderne. Pelle vidste,
hvad der stod paa Spil om han veg; han tvang sig
til at staa rolig afventende skønt det rykkede i hans
Ben. Men pludselig satte de løs paa ham i vild
Fart, og han vendte sig i et Spring for at flygte.
Dér laa Havet spærrende for ham, tæt pakket med
gyngende Is. Han løb ud paa en Isflage, sprang fra
den til den næste, der ikke var stor nok til bære
— maatte videre.
Flugten var i ham og gjorde Skrækken for det
bagved overmægtig stor. Under ham veg Isstykkerne,
han maatte springe fra Stykke til Stykke, Fødderne
gik paa ham som Fingre over Tangenter — han san-
sede lige at tage Retning mod Havnemolen. Inde
paa Stranden stod de andre og maabede, mens Pelle
dansede paa Vandet som en Sten der slaar Smut.
Isstykkerne dykkede under saa snart han rørte dem,
eller drejede sig paa Højkant; men Pelle kom og
gled forbi som et Anslag, kastede sig lynsnart ud til
Siderne, greb ændrende ind midt i Springet som en
Kat. Det var som en Dans paa gloende Jærn saa
hurtig tog han Foden til sig, anbragte den et nyt
Sted og havde den oppe igen; Vandet stod i lysende
Skvæt fra Isstykkerne hvor han rørte, og bag ham
laa en krum Stribe af Uro ind til det Sted, hvor
Drengene stod og holdt Vejret. Der var ingen som
Pelle, ikke én kunde gøre ham det dér efter! Da
han i et sidste Spring kastede sig paa Maven ind
over Molen, raabte de Hurra for ham. Pelle havde
sejret i sin Flugt!
Han laa udpint og gispende paa Molen og stirrede
sløvt ud paa en Brig, der havde kastet Anker ud
for Lejet. En Baad kom roende ind — maaske med
en Syg der skulde afsondres. Skibets afrakkede Ydre
fortalte at det havde været ude paa Vintertur, i Is
og haard Sø.
Fiskerne kom ned fra Hytterne og drev ud mod
det Sted hvor Baaden skulde lægge til, alle Skole-
børnene kom dragende. Paa Baadens Agtertoft sad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>