Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en ældre vejrbidt Mand med Kransskæg, han var i
blaat Tøj, foran ham stod en Skibskiste. „Det er jo
Baadsmand Olsen,“ hørte Pelle en Fisker sige. Saa
steg Manden i Land og gav Haanden rundt. Fiskerne
og Skolebørnene dannede en tæt Kreds om ham.
Pelle tog Vejen opefter — han sneg sig frem bag
Baade og Skur; saa snart han var dækket bag Skole-
bygningen satte han i Løb ret over Markerne mod
Stengaarden. Græmmelsen brændte bittert i hans
Strube, Skammen fik ham til at søge langt uden om
Huse og Folk; Pakken som han ikke havde set
Lejlighed til at aflevere om Morgenen, var som et
aabenbart Vidne for alle om hans Skændsel, han
smed den fra sig i en Mergelgrav under Løbet.
Ind i Gaarden vilde han ikke men dundrede paa
Uddøren til Stalden. „Kommer du allerede hjem?“
udbrød Lasse glad.
„Nu — nu er Madam Olsens Mand kommet hjem!“
stønnede Pelle og gik forbi Faderen uden at se paa
ham.
For Lasse var det, som hele Verden brast og
Stumperne borede sig ind i Kødet paa ham. Alting
svigtede ham, han gik der og rystede og tog forkert
om enhver Ting; tale kunde han ikke, han var gaaet
rent i Staa. Han havde faaet en Strikke i Haanden
og gik frem og tilbage, frem og tilbage kiggende i
Vejret
Saa kom Pelle hen til ham. „Hvad vil du med
den?“ spurgte han haardt.
Lasse lod Strikken falde ud af Haanden og be-
gyndte at klage sig, saa trist og fattigt det var at
være til. Saa røg der én Fjer og saa en; tilsidst
stod man i Ælten og traadte som en fjerløs Fugl —
gammel og udgaaet og røvet for ethvert Haab om
en glad Alderdom. Saadan blev han ved at klage
halvhøjt hen for sig, og Klagen lindrede ham.
Pelle svarede ikke. Han tænkte kun paa den Tort
og Skam, der var overgaaet dem, og fandt ingen
LIn 2 Morgen tog han sin Skolemad og gik som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
