- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
288

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han gik hjemme og hjalp Faderen, de havde det
rigtig hyggeligt sammen og kom helt nær til hinan-
den igen, nu der ikke stod nogen tredje Person
imellem dem. Stiklerierne fra Gaardens andre Folk
var for intet at regne, Lasse var gammel i Gaarde
og vidste for meget om hver enkelt, han kunde bide
igen. Han solede sig rigtig i Pelles milde Barnesind
og holdt ustanselig Snakken gaaende. Stadig kom
han tilbage til det samme: Jeg maa være glad for
dig, for havde du ikke holdt igen dengang jeg partu
vilde flytte ned til Madam Olsen, saa var det blevet
en gal en for os. Jeg tænker vel han havde slaaet
os ihjæl i sin Vrede. Her som altid har du været
min gode Engel.“
Paa Pelle virkede Lasses Snakken velgørende
som Kærtegn, han gik og hyggede sig og var mere
Barn end hans Aar forudsatte.
Men om Lørdagen kom han hjem fra Præsten og
var helt forandret; han hang med alting som en død
Sild, gik ikke over og spiste men kom lige ind
gennem Uddøren og smed sig over en Foderbunke.
„Hvad er der nu kommet paa?“ spurgte Lasse
og kom hen til ham. „Har nogen været ond imod dig?“
Pelle svarede ikke men laa og pillede. Lasse vilde
vende hans Ansigt mod sig, men Pelle borede det
ned i Foderet. „Kan du ikke engang have For-
troende til din egen Far, jeg vil jo dog ikke andet
her paa Jorden end dit Vel!“ Lasses Stemme var
bedrøvet.
Je g skal vises bort,“ fik Pelle sagt, og borede i
Høet for at holde Graaden tilbage.
„Da skal du vel ikke det?“ Lasse kom til at
ryste. „Hvad kan du have forbrudt da?“
Je g har slaaet Præstens Søn halv fordærvet.“
„Ak, det var snart det værste du kunde gøre —
lægge Haand paa Præstens Søn! Jeg ved vel at han
maa have gjort sig fortjent til det, men — du skulde
nu alligevel ikke gjort det. Undtagen han har tyvtet
dig da — det behøver ærlig Mand ikke at tage imod
af nogen, var det saa Kongen selv.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free