- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
289

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Han — han kaldte dig for Madam Olsens Med-
hustru.“ Pelle havde Møje med at faa det sagt.
Lasse blev skarp om Munden og knyttede Hæn-
derne. J a saa, ja saa! havde jeg ham her skulde
jeg træde Tarmene ud af Livet paa ham, den Abe-
unge! Du gav ham vel hvad han har godt af længe?“
„Nej ikke saa farligt, for han vilde ikke staa for
Slagene — han smed sig ned og skreg. Og saa kom
Præsten!“
Lasse gik en Stund og var skæmmet af Vrede,
nu og da udstødte han en Trusel. Saa vendte han
sig mod Pelle: „Og de har vist dig væk tilmed? —
bare fordi du antog dig din gamle Faders Sag! Altid
skal jeg ogsaa bringe dig i Ulykke, skønt jeg kun
pønser paa dit Vel. — Men hvad gør vi nu, du?“
Jeg vil ikke være her længer,“ sagde Pelle be-
stemt.
„Nej lad os kun komme bort herfra, der har
aldrig groet andet end Malurt for os to her paa
Gaarden. Kanske ligger der nye glade Dage og
venter os derude. Og Præster findes der vel over-
alt. Naar vi to slaar os sammen om et godt Arbejde
derude, skal vi tjene Penge som Græs. Saa gaar vi
en Dag op til en Præst kan jeg tro, og smider halv-
hundrede Kroner for Snuden af’en, og det skulde
være underligt om han ikke konfirmerede dig lige
paa Stedet — og kanske lod sig sparke bagi paa
Købet. Saadanne Folk er svært glade for Penge.“
Lasse havde ranket sig under Vreden og faaet et
hvast Udtryk i Øjnene. Han traadte raskt i Foder-
gangen og slængte skødesløst med Tingene, Pelles
æventyrlige Forslag smittede Ungdom af paa ham.
Ind imellem Arbejdet samlede de alle deres Smaa-
ting sammen og pakkede den grønne Kiste. „Der
bliver nok store Øjne her paa Gaarden i Morgen
tidlig naar de kommer og finder Reden tom,“ sagde
Pelle muntert. Lasse kluklo.
Det var deres Plan at ty op til Kalle og være
der et Par Dage, mens de tog Overblik over hvad
Verden bød paa. Da alt var besørget om Aftenen
Pelle Erobreren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free