Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Nu kan jeg ikke mere!“ sagde Pelle og lod Kisten
dumpe. De stod med hængende Arme og stirrede
paa maa og faa ud i Mørket; Lasse røbede ingen
Trang til at tage fat igen, og Pelle var nu udmattet.
Natten laa mørk om dem og gjorde alting saa for-
ladt som flød de ene to om i Verdensrummet.
„Saa skulde vi vel se at komme videre,“ udbrød
Pelle og tog et Tag i Kisten; da Lasse ikke rørte
sig slap han og satte sig ned. De sad med Ryggen
til hinanden og kunde ikke faa sagt det rette Ord
— der lagde sig stadig større Afstand imellem dem.
Lasse krøb frysende sammen for Nattekulden. „Var
man bare hjemme i sin gode Seng,“ sukkede han.
Pelle var lige ved at ønske at han havde været
alene, saa skulde han nok ført Vejen igennem. Den
Gamle var lige saa tung at slæbe paa som Kisten.
Jeg tror jeg gaar tilbage igen du!“ sagde Lasse
endelig slukøret — „jeg duer vist ikke til at træde de
løse V eje.–––-Og du bliver jo heller aldrig kon-
firmeret paa denne Maade! Om vi gik tilbage og fik
Kongstrup til at lægge et godt Ord ind for os hos
Præsten.“ Lasse stod og holdt i Kistens éne Hank.
Pelle sad en Stund som hørte han intet. Saa tog
han stiltiende fat, og de sled sig hjemad over Mar-
kerne i en træls Vandring. Hvert Øjeblik var Pelle
træt og maatte sætte fra sig; nu det bar hjemad var
Lasse den udholdende. Jeg kunde vist godt bære
den en Tørn alene — om du hjalp mig den paa
Nakken,“ sagde han. Men det vilde Pelle ikke høre
„Puh ha!“ Lasse pustede behageligt ud da de igen
stod i Kostaldens Varme og hørte Kreaturerne aande
ud i dovent Velvære — „her er hyggeligt her. Det
er som kunde det være éns Barndomshjem man var
kommet ind i. Jeg tror jeg skulde kende Stalden her
igen paa Luften, hvor i Verden de saa førte mig ind
i den med bundet for Øjnene.“
Nu de var hjemme igen, var Pelle heller ikke fri
for at synes her var rigtig rart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
