- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / I /
290

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tog de den grønne Kiste imellem sig og listede gen-
nem Uddøren ud paa Marken. Kisten var tung, og
Mørket gjorde ikke Gangen lettere; de bevægede
sig fremad i smaa Stød, skiftede Hænder, og hvilede.
„Vi har jo Natten for os!“ sagde Lasse oprømt.
Han var svært oplivet; mens de sad paa Kiste-
laaget og hvilede, snakkede han løs om alt det der
laa og ventede dem. Naar han gik i Staa, tog Pelle
fat. Ingen af dem havde opgjort sig noget bestemt
for Fremtiden; de ventede sig simpelthen Æventyret
selv med dets ufattelige Overraskelser. Alt hvad de
saadan vilde være i Stand til at sætte sig hen og
udforme af bestemt, faldt saa smaat ud mod det der
maatte komme; derfor lod de være og gav sig Over-
floden i Vold.
Lasse var usikker paa Foden i Mørket og maatte
bestandig hyppigere sætte Byrden ned. Han blev
træt og forpustet, de lyse Ord døde bort paa hans
Læber. „Ak hvor den er tung!“ sukkede han — „saa
meget Skidt én ogsaa faar skrabet sammen i Tidens
Løb.“ Saa sad han paa Kisten og hev efter Vejret
— han kunde ikke mere. „Havde én blot haft noget
at styrke sig paa,“ sagde han mat. „Saa mørkt og
trist det ogsaa er i denne Nat.“
„Hjælp mig den paa Nakken!“ sagde Pelle — „saa
skal jeg bære den et Stykke.
Lasse vilde ikke men gav tilsidst efter, og det gik
atter fremad; han smaaløb foran og varskoede for
Grøfter og Diger. „Om Bror Kalle nu ikke kan
have os?“ sagde han pludselig.
„Det. kan han sikkert — der er jo Mormors Seng,
den er bred nok til to.“
„Men om vi nu ingenting faar fat i? — saa ligger
vi ham til Byrde.“
„Vi skal nok faa fat i noget — der er bart om
Arbejdskraft overalt.“
„Ja dig vil de nok tage imod med Kyshaand; men
jeg er vist for gammel til at byde mig ud.“ Lasse
havde tabt ethvert Haab og undergravede Pelles
ogsaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 02:12:03 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free