Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa alt med et stort Blik; Hænderne havde han i
Stiklommerne. Det blaa Tvistestøj han havde gaaet
til Præsten i, var vasket og nyrullet; det klædte
ham svært saa godt endnu. Og Stropperne paa de
gamle Fedtlærsstøvler, der stammede helt fra
Lasses Velmagtsdage, struttede omkap med hans Øren.
Han havde sagt sit: Farvel og Tak for alt godt!
til enhver paa Gaarden — selv Erikmand; og et
godt Flæskefoder havde han sat til Livs. Nu gik han
i Stalden og summede sig, ruskede Tyren i Hornene
og lod Fedekalvene patte paa sine Fingre — det
var en Slags Afsked det ogsaa! Kørne satte Mulen
helt ind paa ham og pustede langt af Velvære naar
han gik forbi; Tyren slog overgivent efter ham med
Hornene. Og lige i Hælene paa ham trippede Lasse;
han talte ikke stort men holdt sig bestandig i
Nærheden af Drengen.
Her var saa inderlig godt at være, og det sank blødt
gennem Pelle, hvergang en Ko slikkede sig eller den
varme Em slog imod ham fra frisk faldende
Gødning. Hver en Lyd tog om ham som Moderkærtegn,
og hver en Ting var et fortroligt Stykke Legetøj,
hvormed den lyseste Verden kunde bygges. Rundt
paa alle Stolper var der Billeder han havde skaaret
ud; Lasse havde klinet dem til med Kogødning igen,
for at Proprietæren ikke skulde komme og sige at
de ødelagde alting for ham.
Pelle tænkte ikke men gik og døsede; det sank
saa varmt og tungt gennem hans Barnesind. Han
havde faaet Kniven frem og tog fat om Tyrens Horn
som vilde han skære noget i det. „Det finder han
sig ikke i,“ sagde Lasse forundret. „Prøv hellere
med en af Studene.“
Men Pelle stak Kniven i Lommen igen, han havde
ingenting villet. Han gik og sjanglede paa
Fodergangen uden Maal eller Med. Lasse kom hen og
tog ham i Haanden.
„Du skulde hellere blive her en Tid endnu,“ sagde
han. „Vi har det jo saa hyggeligt.“
Men saa levede Pelle op. Han fæstede sine store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
