Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligne et Tempel, rejst til Guds Ære af en tak-
nemmelig Menneskehed — saa imponerende var
den. Men i en fjærn Fortid maatte det være sket!
saa barbarisk bygger man ikke længer Boliger
— ikke engang til Vorherre — som galdt det
kun om at holde Lys og Luft ude! Det svære
Murværk var helt gennemslaaet af det klamme
Mørke indenfor, Aarhundrederne havde forvitret
Overfladen og skabt overdaadige Kulturer i den
af Skimmel og Svamp, men det syntes at kunne
staa en Evighed endnu. — Bygningen var dog
ingen Fæstning, heller ikke et Tempel i hvis
Mørke den ukendte Gud holdt til. Nærmede man
sig den store tunge Port, der altid var lukket,
læste man over Hvælvingen det ene Ord Fæng-
sel, sat med store Jærnbogstaver. Neden under
stod et enfoldigt latinsk Vers, der ret fordrings-
fuldt sagde:
Jeg er al Dyds og Visdoms Syld!
Retfærd kun trives for min Skyld.
En Dag midt i Foraaret gik den lille Dør i
Fængselsporten op, en høj Mand traadte ud og
saa sig missende om. Dagslyset slog ham i det
blygraa Ansigt, saa han vaklede tilbage og maatte
støtte sig til Muren; det saa ud som vilde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
