Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flygte ind igen. Han trak Vejret dybt og van-
drede saa ud i det aabne Land.
Foraarsvinden tog et velment Tag i ham, prø-
vede at purre op i det slaveklippede graasprængte
Haar, der var krøllet og blond sidst den tog i
det, og smøg sig velgørende ind paa den bare
Krop som en blød, lidt kølig Haand. Velkommen
ud, Pelle! sagde Solen og kiggede ham ind i de
udspilede Pupiller, hvor Cellemørket sad og lu-
rede. Men han fortrak ikke en Mine, Ansigtet
var som hugget i Sten. Øjnene trak blot Horn-
hinden saa voldsomt sammen for Lyset, at det
gjorde ondt — og blev ved at stirre søgende
udover. Hvergang han fik Øje paa et Menneske,
stansede han og stirrede spændt — kanske i
det Haab, at nogen skulde komme og tage imod
ham.
Idet han drejede op paa Kongevejen, blev han
raabt an. Han vendte sig om i pludselig hæftig
Glæde, dukkede saa Hovedet og fortsatte sin Vej
uden at svare — det var blot en Bølle, der stod
halvt op af en Grøft inde paa Marken og vin-
kede. Han kom løbende over Pløjejorden og brø-
lede hæst: „Vent lidt for fan! Nu har en lagt og
biet paa Følgeskab hele Dagen — saa ka’ du
vel vente lidt!“ Det var en bredskuldret, lidt
svampet Fyr med flad Ryg og en tyk stejl Nakke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
