Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sidde i Barnevognen og gi’e Partiet naar de
trillede ud om Søndagen — det var et Syn for
Guder!
Pelle stod som ramt af et Kølleslag i Mørket.
Svend Trøst — en lille Dreng der sad i Barne-
vogn? Og det var ikke noget Plejebarn, Druk-
Valde gik saa selvfølgeligt ud fra at det var
hans. Ellen! Ellen!
Han gik ikke til Væggen mere. Druk-Valde
bankede til ingen Nytte, hans halve Aar fik
Ende uden at Pelle mærkede det. Denne Gang
gjorde han ikke Oprør men dukkede sig under
en Følelse af at være forbandet; Forsynet maatte
være ham fjendsk, siden det samme Slag ret-
tedes to Gange imod ham. Om Dagen søgte
han Skjul i haardt Arbejde og Læsning, om
Natten laa han og græd paa sin snavsede Ma-
dras, der lugtede af Mug og den skarpe lage-
agtige Stank fra tidligere Fangers gejle Ud-
tømmelser. Han prøvede ikke mere paa at ned-
styrte Ellens Billede, det var jo haabløst; tragisk
overskyggede hun fremdeles det hele. Hun var
hans Skæbne og beherskede fremdeles hans
Forestillinger, men ikke glansfuldt; noget lysende
stort var der overhovedet ikke mere, kun den
bydende Nødvendighed!
Og saa Arbejdet! For en Mand var der altid
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
