Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at stive sig af — og lytte sig frem, til han hører
sit eget Hjærte slaa derinde. Han sidder i en
Celle igen ligesom det første oprindelige Livskim
— ene og forladt, over ham spinder en Edderkop
sit kunstfærdige Net. I Begyndelsen er han vred
paa det travle Dyr og river Nettet itu, men
Dyret begynder ufortrødent forfra. Og dette
bliver pludselig en trøsterig Lære for ham om
aldrig at give op; han kommer til at holde af
dette lille aarvaagne Væsen, der lægger sit Væv
saa kunstfærdigt som havde det et stort Ansvar
— og spørger sig selv om han overhovedet er
til for det. Har det maaske ondt af ham i hans
Forladthed, siden det ikke flytter et andet Sted
hen, men overbærende bygger sit Væv op igen,
finere og finere — som blev det kun raget ned,
fordi det ikke var godt nok udført. Han angrer
bitterlig sin Fremfærd, og vilde give meget for
et Tegn paa at det lille Dyr ikke var vred paa
ham; for ingen har Raad til at støde den anden
fra sig, selv det mindste Kryb har skæbnesvanger
Betydning for dig! i Cellens Ensomhed dér lærer
man Solidaritet. Og en Dag han sidder og læser
og Edderkoppen har travlt med at føre en Traad
lige forbi. ham, kommer den fortroligt ned og
bruger hans Skulder til midlertidigt Fæste. Al-
drig før var der blevet vist ham en saadan Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
