Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kommende her. Det var af Medlidenhed man
havde draget ham ind i Festen; han læste i
deres Øjne, at det forløbne Arbejde var udført
uden ham og at han kom ubelejligt. Skulde de
nu til at regne med ham — Fusentasten — igen,
eller var det hans Agt at udvandre? — Ak, han
bragte vist ingen overilet Fart i Bevægelsen, de
skulde vide hvor han havde siddet og sanket
Besindighed derinde!
Han talte ikke men sad fraværende og søgte
at lytte sig bag om Støjen for at fange lidt af
en evig Tone. De lo og skaalede og holdt Taler
— ogsaa for ham; men alt det behøvedes jo slet
ikke! Sikre var de blevet, de talte aabent ud for
alle Sluser, der var kommet en vis Frigjorthed
over deres Fællesoptræden — som Masse virkede
de godt. Men Miraklet? — det ufattelige? Han
savnede lidt Angst bag om Velværet, noget af
den dybe tavse Vejen, som skulde forraade at
de havde stirret ind i en ny Verden. Hørte de
da slet ikke Tonen, siden de støjede saa meget?
den evige sagte Rytme som stod i Øret paa
ham selv bestandig og rummede det hele. Cel-
lens Stilhed havde gjort hans Øre ømtaaligt;
han led ved denne robuste Latter, der udtrykte
deres Livsglæde.
Oppe ved en stor Tavle stod en af Førerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
