Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo om allevegne, varpede sig hen imod ham
langs Møblerne med de alvorlige Øjne stift fæ-
stede paa ham — og kravlede det sidste Stykke.
Saa snart Ungen blev sluppet løs, satte han straks
Kursen mod Pelle; helt ude fra Køkkenet kom
han kravlende ind og helmede ikke, før han stod
oprejst ved Faderens Ben og stirrede op paa
ham. „Se, hvor han allerede holder af dig,"
sagde Ellen ømt og slap prøvende den lille løs
ude paa Gulvet — „tag ham dog op til dig!“
Han adlød mekanisk, nogen personlig Optræden
over for dette Barn havde han ikke, — det var
jo ikke noget Barn men en voksens Anklage,
der kom kravlende hen imod ham. Og dér stod
Ellen og saa saa øm ud, som var det hendes
egen lille! Pelle begreb ikke, at hun ikke for-
agtede ham; han skammede sig hver Gang, han
tænkte paa sin Kamp for at forsone sig med
denne „Gøgeunge". Det var nok heldigt, han
havde vist sig overbærende!
Det pinte ham, at han ikke kunde være lige
saa naturlig god mod Barnet som hun. Og naar
hun havde badet Svend Trøst Lørdag Aften og
bag efter sad med ham paa Skødet og gav ham
rent Undertøj paa, kunde det sortne for Pelle
af Selvanklage. Tankeløst havde han traadt Ar-
kens lille Marie ned; og hun her, som han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
