Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstødt da hun trængte allermest til ham, strøg
til Gengæld sin velsignende Haand hen over
hans Brøde. Og som om hun mærkede hans
sorte Tanker, kom hun hen og gav ham den
varme nøgne Unge i Favnen. „Er han ikke
kær?“ sagde hun med et godt Smil. Hendes
Hjærte var saa stort, at det næsten forfærdede
ham; hun tog sig jo mere af dette Barn end af
sine egne.
w
jeg er jo hans Mor!“ sagde hun selvfølge-
ligt. „Skulde han kanske gaa og ingen rigtig
Mor ha’e!“
Maries Skæbne laa som en Skygge over hans
Sind, han maatte tale med Ellen om det for at
prøve at faa det klaret. Men hun saa ikke den
skæbnesvangre Sammenhæng, hun tog det som
noget, der maatte saadan være. „Du var jo saa
jaget og forfulgt,“ sagde hun roligt — „og ingen
havde du at holde dig til. Saa maatte det jo gaa
saadan! Marie har fortalt mig det hele. Der kan
da ingen gøre for, at hun ikke var kraftig nok
til at føde. Lægen sagde, at det var en Fejl ved
hendes Bygning — hun var forvoksen indvendig.
— Ak, Ellen havde ikke Rede paa, hvor meget
et Menneske maa kunne gøre for — og selv tog
hun meget mere paa sig end hun behøvede!
Der var alligevel noget formildende ved disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
