Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar de saadan kvæler éns Menneskeret og
spærrer én inde mellem fire nøgne Vægge. En
Tid var jeg saadan, at jeg blindt væk hadede
Alverden; min Hjærne ravede for at finde en
rigtig ond Hævn, og da jeg ikke kunde faa Ram
paa andre, hjalp jeg til med at fuldbyrde Straf-
fen paa mig selv. Der var dog altid en Tilfreds-
stillelse i, at jo mere jeg led, des større Djævle
var de andre. Og jeg fik virkelig Ram paa dem
— de hadede mig en Overgang af et oprigtigt
Hjærte.“
„Der var ingen derinde, som gav dig et bero-
ligende Ord — Præsten, Lærerne?“
Pelle smilede bittert: „Jo Rottingen! Slutteren
kunde ikke faa mig ind under Disciplinen — jeg
var en saakaldt vanskelig Fange’. Det var ikke,
fordi jeg ikke vilde, men jeg manglede fuldstæn-
dig Ligevægten; man kunde lige saa godt for-
lange af én, at han skal gaa støt, naar det hele
hvirvler rundt for ham. De indsaa vel, at jeg
ikke kunde klare det selv, for en Dag bandt
de mig til en Pæl, trak Skjorten op over Ho-
vedet paa mig og gav mig Rotting. Det er under-
ligt at sige det, men det hjalp; Fremgangsmaaden
var saa brutal, at alt i mig forstummede. Naar
det kunde ske, var der intet at protestere mod
mere. Jeg fik et vaadt Lagen om mig og blev
Pelle Erobreren. IV. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
