Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hevet op paa min Briks — saa var det i Orden.
I otte Dage maatte jeg ligge paa Brystet og
kunde ikke røre mig for Smærter, den mindste
Bevægelse fik mig til at knurre som et Dyr.
Slagene var gaaet tværs igennem mig og kunde
tælles paa mit Bryst, og dér laa jeg som en bly-
tung Byldt, slaaet til Jorden i maabende Undren.
Saadan gør de ved Mennesker, stønnede det
inden i mig — saadan gør de ved Mennesker!
Jeg begreb ingenting mere.“
Pelle var blevet blygraa i Ansigtet, alt Blod
var veget fra det, saa Knoglerne traadte døds-
skarpt frem. Han sad og svalgte for at blive
Herre over sin Stemme.
„Mon du forstaar, hvad det vil sige at faa
Rotting?1
1 sagde han hæst. „Ild er ingenting,
jeg vilde heller brændes levende end have det
en Gang til. Profossen slaar ikke — han er ikke
Spor af vred; der er ingen, der er vrede paa én,
de er saa værdigt bedrøvede paa éns Vegne alle-
sammen. Han lægger Slagene omhyggeligt ned
over éns Ryg, som om han vejede Mad ud, det
er næsten som om han kælede for én. Men Lun-
gerne sprøjter for Slaget, og Hjærtet krymper
sig vanvittigt sammen, det er som om et Tusind
Tænger flaaede alle Fibre og Nerver fra hin-
anden paa én Gang. Hele mit Indre pressede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
