Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jeg ved det ikke, du. Hun kom til mig nu i
Foraaret, næsten døddrukken og forfærdelig til-
redt; Dagen efter fortrød hun det og løb sin Vej,
men jeg fik dog fat paa hende igen. Hun er et
af de stakkels Væsner, der ikke har andet Hjem
end de store Tømmerpladser; der har hun fristet
Tilværelsen og bjærget sig ved at gaa fra Haand
til Haand mellem de store Drenge. Hun er ikke
til at faa noget ud af, men jeg har ad anden Vej
faaet at vide, at hun har holdt til i Bræddestabler
og Kældere mindst et Par Aar. Drengene lokkede
Levemænd herud og solgte hende; de fleste af
Pengene tog de selv og gav hende Spiritus for at
opmuntre hende. Saa vidt jeg kan forstaa, er
der hele organiserede Bander, som forsyner Byens
perverse Levemænd med Drenge og Piger —’
man bliver svimmel ved at tænke paa det! Barnet
er sagtens forældreløst, men vil som sagt ingen
Oplysninger give! Et Par Gange har jeg hørt
hende snakke i Søvne om Bedstemor; men
naar jeg hentyder til det, bliver hun ond og
stum.“
„Drikker hun?“ spurgte Pelle. Morten nikkede.
„Jeg har haft nogle slemme Tørn med hende i
den Anledning, hun er utrolig opfindsom, naar
det gælder om at faa fat i Drikkevarer. I Be-
gyndelsen kunde hun slet ikke taale varm Mad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
