Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forlegent pillede med hans Fingre. De knappe
Svar blev for ham til en sammenhængende, trist
Historie.
Enkemadam Johnsen var ikke meget værd, da
Arken først var brændt; hun følte sig gammel
og hjælpeløs alle andre Steder, og da Pelle blev
sat fast, faldt hun helt sammen. Hun og den lille
sad og led Nød, og da Johanne følte sig i Vejen,
løb hun bort — hen et Sted hvor hun kunde
faa det godt. Den gamle havde nok ogsaa været
hende i Vejen; hun havde samme forfløjne
Drømmesind som Moderen, og nu sagde hun sig
løs fra alting og løb det vidunderlige i Møde.
En ældre Legekammerat voldtog hende og førte
hende ud blandt Tømmerpladsens Drenge. Der
gik hun for Lud og koldt Vand, sov ofte under
aaben Himmel og rapsede nu og da men kom
forøvrigt snart under Vejr med at tjene Penge
paa egen Haand. Naar det blev koldt, holdt hun
til som Opvaskepige paa Værtshusene eller var
Bytøs for Kvinderne i Dannebrogsgade, mærk-
værdig nok undgik hun altid Politiet. I den
første Tid var hun et Par Gange paa Vej tilbage
til Bedstemoderen, men kom ikke længer end paa
Trappen; hun frygtede Straf og kunde heller
ikke holde ud at sidde og høre paa den gamles
vimrende Klager. Siden faldt hun til Rette i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
