Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
%
ny Levevis og følte ikke mere nogen Trang til
at komme ud af den — formodenlig fordi hun
var begyndt at blive fordrukken. Nu og da
listede hun dog ind til Alderdomshjemmet og
fangede et Glimt af Bedstemoderen; hun kunde
ikke forklare hvorfor hun gjorde det, og holdt
stædigt fast paa at hun ikke kunde lide hende.
Den gamles urimelige Klage over at hun laa
hende til Byrde, havde ædt sig dybt ind i Bar-
nets Sind. I det sidste Aar havde hun en Tid
vartet op i en Sømandsknejpe nede i Nyhavn
hos en Værtshusholder Elleby — den samme
Bondefanger som flaaede Pelle ved hans første
Ankomst til Hovedstaden. Elleby plejede at
adoptere ukonfirmerede Piger for paa den Maade
at omgaa Loven og have kvindelig Betjening til
Søfolkene; de døde gærne efter et eller to Aars
Forløb — han gik altid med sort Flor om Ærmet.
Johanne skulde ogsaa have været adopteret men
rendte sin Vej i Tide.
Langsomt tilstod hun ham det hele, raat og
grufuldt som det var, med den instinktmæssige
Fortrolighed, som Arkens Væsner havde haft til
ham, og som var gaaet i Arv til hende fra Mor
og Bedstemor. Hvilken Afgrund af Rædsler! Her
havde han gaaet og syntes, at det havde ingen
Hast — Livet var rigere end som saa! Men Bør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>