Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
#
nene, Børnene! Skulde de ogsaa vente, mens han
gik og tog Overblik over Tilværelsens Mangfol-
dighed — vente og gaa til Grunde? Behøvedes
der overhovedet særlig Viden og Overblik for at
kæmpe for retfærdigere Tilstande? behøvedes der
andet end det, at man var god? Mens han sad
og læste Bøger, traadtes der maaske Børn ned i
Tusendvis — hørte det ogsaa med til Livet og
krævede Varsomhed? For første Gang tvivlede
han om sig selv.
„Nu skal du lægge dig ned og sove,“ sagde
han blødt og strøg hende over Panden; den var
brændende hed, det dunkede i den. Forskrækket
følte han hendes Puls. Haanden faldt mager og
ligesom udbrændt i hans, og Pulsen var sprin-
gende. Ak, Hannes Feber rasede i hende.
Hun holdt fast om hans Haand, da han vilde
rejse sig og gaa. „Var Mor og du saa Kærester?“
spurgte hun hviskende og holdt de glansfulde
Øjne forventende paa ham. Og pludselig forstod
han den paagaaende Spørgen — og hele hendes
besynderlige Medgørlighed over for ham.
Et Øjeblik saa han vaklende ind i hendes
forventningsfulde Blik, saa nikkede han lang-
somt. „Ja Johanne, du er min lille Datter!
sagde han og bøjede sig ned over hende. Hun
fortrak det dødblege Ansigt til et svagt Smil og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
