Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Saa er det saamænd klogt af ham at antage
dig," udbrød Ellen livligt. — „Du er da inde i
Sagerne og kan hjælpe ham! Naar vi sparer, kan
vi maaske faa saa meget til overs, at vi kan over-
tage Forretningen af ham engang."
Hun saa lykkelig ud og gik og kælede for
ham, saa gennem ét, saa gennem andet. Glæden
gjorde hende endnu skønnere, og naar han saa
hende saadan, var det ham umuligt at fortryde
nogenting. Hun havde ofret ham alt, og der
førte ingen Veje uden om hende. Han maatte
se hende give sig hen i fuld Lykke engang! saa
fik det koste hvad det vilde — hende skyldte
han alligevel alt. Hvor var hun skøn i sin Ube-
rørthed! Endnu havde hun en Tilbøjelighed til
at klæde sig i sort; og med det mørke Haar om
det blege Ansigt lignede hun en af disse Søstre,
der har gaaet meget igennem og gør alt af Barm-
hjærtighed.
Det slog ham, at han aldrig havde hørt hende
le rigtig ud — hun smilede kun. Det stærkeste
havde han ikke udløst i hende endnu; han havde
ikke ævnet at gøre hende lykkelig. Derfor havde
hun delt Bord og Seng med ham og alligevel
beholdt det skønneste for sig selv — som en
trodsig Jomfru. Men nu farvedes hendes Kinder
af lykkelig Forventning, og hendes Øjne hvilede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
