Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa ham i Spænding; han var ikke den graa
Hverdag for hende længer, han var Æventyret,
som kunde overrumple, naar det kneb aller-
mest. Og den Forandring købte han ikke let
for dyrt. Kvinder var heller ikke skabte til
Modgang og Ensomhed, de var Blomster, som
først aabnede sig helt, naar Lykken kyssede
dem. Ellen fik have Lov at skubbe Ansvaret
over paa ham.
Næste Dag klædte han sig pænt paa for at
gaa ud og slutte endelig Aftale med Fabrikanten.
Ellen hjalp ham med at knappe Kravetøjet i
Nakken og børstede ham af; imens snakkede
hun om Fremtiden, det lød som sorgløs Fugle-
kvidder. „Hvad skal vi nu? vi maa jo se og
blive af med Lejligheden og flytte ud i den
Ende af Byen," sagde hun — „ellers faar du for
langt at gaa.“
„Jeg har glemt at fortælle dig, at vi skal bo
derude. Han har tre Opgange med Etværelses
Lejligheder — dem skal vi være Vicevært for.
♦
Han kan ikke selv tumle Beboerne.“ Pelle havde
ikke glemt det, men kunde ikke faa sig selv til
at fortælle at han skulde være Pladshund.
Ellen saa forstenet paa ham. „Hører det med
til Stillingen?" spurgte hun og tog efter Vejret.
Pelle nikkede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
