Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte bøje sig ned over sit Arbejde. Det gjorde
den lille usikker, hun tømte Forklædet ud paa
Forhøjningen og satte sig ned paa Hug med
Hænderne paa de smaa Knæ for at fange hans
Udtryk. Det var ikke tilfredsstillende, saa rejste
hun sig op og lagde Hænderne paa hans Ben.
„Far, du er dygtig," sagde hun og saa ham ind-
smigrende op i Ansigtet. „Du kan alting — du
er den dygtigste i hele Verden." Og efter en lille
Pavse. „Vi to er lige dygtige — ikke Far?"
„Hov, slap det dér ud?" udbrød Pelle. „Der er
nok en af os, der er vigtig!"
„Det er ikke mig," svarede Ungen afgjort og
virrede med Hovedet.
„I har det nok godt sammen," sagde Ellen,
naar hun kom ned med Svend Trøst paa Armen
for at hente Anna. Barnet vilde ikke med op,
hun pressede sig om i Krogen bag Pelles Stol
og gemte sig; og Svend Trøst sparkede for at
komme ned paa Gulvet, i Lag med Læsterne.
„Ja, saa bliver vi her allesammen," sagde Ellen
og satte sig ned.
Hun saa stille og resigneret ud, Nederlaget
havde taget paa hende. Hun talte ikke mere
om Fremtiden, men var glad til, at de var slup-
pet ud af Aagerkarlens Klør; Tanken om det
fyldte hende med en stille, lidt forhutlet Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
