Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun drømte ikke mere om noget bedre, men
gik og var taknemmelig; og Pelle syntes, at der
døde noget bort i hende sammen med Utilfreds-
heden. Det var, som om hun endelig havde givet
alt sit; Overgivelsen til den graa Hverdag gjorde
hende glansløs og almindelig. „Hun trænger til
Sol,“ tænkte han.
Og saa vandrede Tankerne igen rundt i deres
Søgen efter en Vej ud til Fremtiden, rent mono-
mant, i det samme Spor de hundrede Gange
havde traadt. Han var ikke engang rigtig med i
det, men erkendte blot, at de stadig tærskede
Langhalm paa Problemet. Inden for Faget gaves
der ingen Udvej; der var kun Plads for Ud-
byttere og Udbyttede, og han egnede sig ikke
til nogen af Delene. Men naar han tog andre
Muligheder op, vendte Tankerne af sig selv til-
bage til Trebenen — som en strejfende Hund,
der bestandig kommer tilbage og oversnuser det
samme Spor. Der var noget i ham, der med
fatalistisk Stædighed gjorde ham og hans Fag
solidariske — trods dets Haabløshed; dér havde
han gjort sin Indsats, og dér skulde Spørgs-
maalet løses. Bag Almuemandens Fatalisme lig-
ger den Erkendelse, at der er nedlagt Plan og
Perspektiv i hans Tilværelse ogsaa — det og
det er saadan, fordi det maa være saadan. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
