Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den anden en Stund. Saa tog hun de mørke
Øjne til sig. „Flytter Morten med derud?“ spurgte
hun med bortvendt Ansigt.
„Nej jeg maa jo blive her, Johanne. Men jeg
kommer ud og ser til dig.“
„Hver Dag?“ Hun laa vendt mod Væggen og
kradsede i Tapetet med Neglene.
„Jeg skal nok komme og se til min lille Kæ-
rest lige saa tidt jeg kan,“ sagde Morten og strøg
hende over Haaret.
Hun rødmede op over Halsen, Blodet gik
frem i en pludselig Bølge og sugedes saa umærke-
ligt op i Hudens Bleghed, som en døende Glød.
Saadan kom og gik Hannes Blod ogsaa for et
godt Ord, hun havde arvet Moderens Blu — og
usigelige Ynde. Og hendes lunefulde Stædighed
nok ogsaa.
Hun laa stum med Ryggen til dem og svarede
ikke paa deres Overtalelser. Det var ikke godt
at sige, om hun overhovedet hørte paa dem.
Men pludselig vendte hun Ansigtet mod Morten
med et hadefuldt Udtryk. „Du behøver ikke
gøre dig saa megen Ulejlighed, du skal nok blive
af med mig,“ sagde hun. Hendes Øjne brændte
imod ham.
Morten saa blot bedrøvet paa hende, men
Pelle blev vred. „Du maa godt skamme dig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
