Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage det paa den Maade," sagde han. „Det har
Morten til Tak for alt sit! Jo det vil jeg nok sige
— du er rigtignok en taknemmelig Sjæl."
Hanne laa og tog imod Skændene uden at
røre en Mine. Da han holdt op, tog hun stille
hans Haand og lagde den over sit fine spidse
Ansigt — den dækkede det helt. Hun laa og
tittede frem paa ham og Morten mellem de store
Fingre, med et underlig resigneret Udtryk der
skulde være skælmsk. „Jeg ved godt, at det
var grimt,“ sagde hun udtryksløst og førte Pelles
Langfinger frem og tilbage foran sine Øjne saa
hun kom til at skele — „men jeg skal nok gøre
hvad I siger. Elle-Pelle, Morten-Porten — jeg
kan snakke P-Sproget!“ Hun lo fortvivlet.
„Du skal se, du bliver meget raskere og gla-
dere, naar du kommer ud til Pelles,“ sagde
Morten.
„Jeg kunde godt staa op og gøre Arbejdet i
Huset, saa du sparede Konen," hviskede hun og
fæstede de store Øjne hæftigt paa ham. „Jeg
er rask nok nu!“
„Men kære Barn, det er jo slet ikke saadan!
Det er for din egen Skyld — forstaar du da ikke
det?“ sagde Morten indtrængende og bøjede sig
ned over hende.
Men Johanne lod sit Blik flakke haabløst om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
