Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kunde hun ikke gendrives; hvad der for ham
var dræbende Logik, virkede slet ikke paa hende.
Han fik ikke sine egne Tanker forslidte igen af
hendes Mund — og ønskede det heller ikke;
hendes vidunderlige Magt over ham beroede
netop paa, at hun hvilede saa støt i sit eget og
besvarede de mest knusende Argumenter med et
Smil. Pelle var ved at faa sine Tvivl om Værdien
af Forstandens Overlegenhed; den syntes at have
Eneherredømme over Samtiden, men udrettede
ikke overvejende godt. Over for Ellens Væsen
forekom den ham fattig. Varmen i et Kys over-
beviste hende mere end tusinde Fornuftgrunde,
og alligevel greb hun sjælden fejl.
Og hun gav selv Varme — hos hende søgte de
hen baade han og Børnene, naar der var noget i
Vejen! Hun havde ikke mange Ord, men hun
varmede. Endnu bestandig var hun for ham
som en Puls, der bankede levende og haand-
gribelig frem fra det usynlige, med en forunderlig
rolig Tale. Naar han var træt og hed i Hovedet
af Modgang, var der ikke noget dejligere end at
hvile det paa hendes bløde Barm og lytte halv-
blundende til, hvorledes det strømmede derinde
— med en dunkel, beroligende Mumlen ligesom
Jordens Kilder, naar han i sin Barndom lagde
Kinden til Græsset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
