Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foraaret var dejligt, og de færdedes meget
ude i det; naar ingen saa dem, gik de Haand i
Haand langs Digerne som to unge Elskende.
Saa talte Pelle og viste: Se, dér groede det frem
paa den Maade og dér paa en helt anden —•
var det ikke forunderligt? Han levede hele sin
Barndoms Foraarsspænding op i sig igen. Ellen
hørte smilende paa ham, hun henfaldt ikke i
Forundring over noget saa naturligt som at
det groede — hun forvandledes blot! Jorden satte
simpelt hen sine Safter op i hende ogsaa.
Den friske Luft og Arbejdet i Haven brunede
hendes nøgne Arme og gjorde Skikkelsen kraf-
tigere og finere, de gode Kaar gjorde hende sorg-
løs. En Dag dukkede der et nyt Væsen frem i
hendes Øjne og saa nysgærrigt som et Kid paa
Pelle: Skal vi lege? sagde det. Var det ham
eller Vaaren der tændte i hende? — lige meget,
Glæden blev hans! Han gennemsoledes ind i de
inderste Kroge af Sjælen, hvor der endnu sad
Skimmel fra Cellemørkets Tid, gik og kom sig
helt, smittedes af Sorgløsheden og var fuldt ud
lykkelig. Og det var Ellen, som voldte det hele;
endelig paatog hun sig at gåa Bud mellem Glæden
og ham!
Hun blev blødere og frodigere i Sind for hver
Dag. Solen og Blæsten over det frie Land kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
