Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og arbejdede med Tungen mod den tørre Gane,
udstødte af og til en Række usammenhængende
Ord og kastede sig frem og tilbage. Pludselig
rejste hun sig op i Rædsel, de udspilede Øjne
stirrede paa Pelle, men hun kendte ham ikke.
„Gaa din Vej — jeg vil ikke!“ skreg hun og
stødte ham for Brystet. Hans dybe Stemme
beroligede hende dog igen, hun lod sig putte
ned og laa stille med lukkede Øjne. Og saa be-
gyndte det forfra.
„Der har været nogen efter hende,“ sagde
Ellen grædende. „Hvad kan det dog være?“
„Det er det gamle, der forfølger hende," hvi-
skede Pelle rystet. „Morten siger, at det sta-
dig kommer op i hende igen. — Tag Børnene
ud i Haven, Ellen — jeg skal nok blive hos
hende."
Ellen gik med de smaa, de var næsten ikke til
at faa frem af Krogen. Men lidt efter lød deres
pludrende Stemmer derude fra Plænen.
Pelle sad med sin Haand paa Johannes Pande
og stirrede hen for sig — han var brutalt blevet
vækket til Livets Gru igen. Det stred i kramp-
agtige Ryk derinde i hendes forpinte Barne-
pande, det var som han i sin Haand holdt en
flagrende Sjæl, der var traadt i Skarnet under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
