Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raa Hæle. En stakkels søndertraadt Fugleunge,
der hverken kunde flyve eller dø.
Han vækkedes ved, at en Vogn hastigt kørte
op for Havelaagen, og gik ud for at tage imod
Mændene.
Lægen var meget betænkelig ved Johannes
Tilstand. „Jeg er bange for, at Kriserne tager til
i Stedet for af,“ sagde han hviskende. „Bedst
var det jo, om hun kom paa Hospitalet, saa
snart hun kan flyttes."
„Vilde det være bedst for hende?" spurgte
Ellen.
„Nej — ikke just for hende selv — men–––
Hun bliver en vanskelig Patient, Frue!"
„Saa bliver hun her," sagde Ellen. „Hun skal
nok faa det godt."
Lasse Fredrik maatte paa Cyklen og afsted til
Apoteket. Straks efter kørte Lægen.
De sad uden for Havestuedøren, saa de kunde
høre ind efter den syge, og talte sagte sammen.
Det var en Ynk at se Morten, Johannes Flugt
fra ham var gaaet ham nær til Hjærtet.
„Hvorfor mon hun gjorde det?" spurgte Pelle.
„Hun har været underlig, lige siden du var
ude og foreslog at hun skulde ud til jer," sagde
Morten bedrøvet. „Hun satte sig i Hovedet, at
hun laa mig til Byrde og jeg helst vilde af med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
