Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIV
Saa var Huset forvandlet til et Sygehjem.
Det var et haardt Greb ind i deres Sorgløshed,
men de tog det med; ingen af dem krævede
mere af Tilværelsen, end den kunde svare til.
Ellen var om den syge Dag og Nat saalænge
til det værste var ovre; hun forsømte baade
Pelle og Børnene for at tage sig af Johanne.
„Du har altfor meget at gøre,“ sagde Pelle
bekymret — »det ender med at du bliver syg
for mig. Lad os dog tage Hjælp." Og da Ellen
ikke vilde høre Tale om det, tog han selv Af-
fære og fik Dronning Therese til at være derude
om Dagen.
Paa nogle Dage ordnede Morten sine Sager,
skilte sig af med Lejligheden og flyttede ud til
dem. „Du skal dog ikke saadan kunne flygte
fra mig," sagde han til Johanne, der sad over
Ende i Sengen og lyttede efter, at de bar hans
Sager ovenpaa. „Naar du nu bliver rask nok,
flytter du op i det store Kvistværelse; og saa
bor vi to ovenpaa og har det hyggeligt igen.
Ikke sandt?"
Hun svarede ikke men blev rød i Hovedet af
Glæde.
Ellen fik saa det Beløb, Morten plejede at give
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>