- Project Runeberg -  Pelle Erobreren / IV. Gryet (1914) /
255

(1906-1910) [MARC] Author: Martin Andersen Nexø
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ud om Maaneden til Mad og Husleje. Hun blev
helt bestyrtet, hvad skulde hun dog med alle
de Penge — det var alt for meget! Naa, nu
behøvede de da ikke gaa og være bekymrede for
Huslejen.
Johanne blev snart saa rask, at hun kunde
være lidt oppe; Luften herude havde en gavnlig
Indflydelse paa hendes Nerver, og Ellen forstod
at sætte hende i Humør. Gamle Brun forærede
hende en dejlig rød og gul Liggestol af flettet
Straa; og naar Solen skinnede, blev hun baaret
ud paa Plænen. Hun laa og saa paa Børnenes
Leg, undertiden legede hun ogsaa med fra sin
Stol og laa og kommanderede de to i Øst og
Vest. Svend Trøst lod sig godmodigt jage med,
men Søster var lidt mere forbeholden. Hun
kunde ikke lide, at den fremmede Pige kaldte
Pelle for Far; og naar hun var i Drillehjørnet,
stillede hun sig op lidt henne og stod og gentog:
„Det er ikke din Far, for det er min Far!“ Saa
maatte Ellen efter hende.
Men for det meste laa Johanne og stirrede ud
i Luften med et Blik fuldt af forfærdelig Lede.
En kort Stund lod hun sig fange af noget nyt,
men det varede kun et Øjeblik, saa gled Blikket
igen bort. Rask nok til at gaa omkring var hun
aldrig; selv om hun følte sig kvik, vilde Benene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 4 00:37:21 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/pelle/2-4/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free