Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom listende og vilde have ham med ud at lege
paa Marken — hun mærkede det ikke.
Ak ingenting kunde forsone hendes Barnesjæl
med dens stakkels skamskændede Legeme, hver-
ken Kærlighed eller Smykker. Det var som om
den lededes ved sit Hylster, og stod og grov i
det Blaa saa langt ude som muligt, holdt fangen
i en tynd Traad der blot skulde slides over.
Hun blev med hver Dag mere gennemsigtig,
det saas tydelig nu, hun havde de andre Børn
ved Siden af sig. De aad og trivedes for hende
med! Naar Ellen ikke passede paa, kom Svend
Trøst trissende og spiste Johannes Sygemad,
skøndt Gud skulde vide han ikke blev sultet!
Johanne selv saa roligt til — det var hende saa
ligegyldigt altsammen.
Det var en usædvanlig Sommer, tør og solrig;
man kunde være i Haven den meste Tid. Hen
paa Eftermiddagen samledes de gærne derude,
Ellen og Dronning Therese var færdige i Huset
og satte sig hos Johanne med deres Haand-
arbejde. Brun sad og underholdt dem med
hyggelig Gammelmandssnak, og Johanne laa og
døsede med Ansigtet vendt mod Havelaagen.
De lo og spøgede med hende for at faa hende i
Humør; Brun havde lovet hende en Rejse til
Syden, naar hun vilde skynde sig at komme
Pelle Erobreren. IY. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
