Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træt Smil tog hun imod al deres Godhed. Gennem
hendes skændede Væsen straalede en sælsom
dødsmærket Ynde, der syntes at udfolde sig
eftersom hun nærmede sig Graven.
Hen paa Høsten forandrede hendes Væsen sig.
Pludselig naar Pelle eller Morten nærmede sig
hende, kom der Gru i hendes Øjne og hun aab-
nede Munden for at skrige; saa naar hun kendte
dem igen gemte hun sig ind til dem og græd
ulykkeligt. Hun kunde ikke komme i Haven
mere men laa altid, Børnenes Støj kunde hun
ikke taale, den oprev hendes Sind og førte det
tilbage til Baggaderne; de maatte holde sig ude
hele Dagen. Stadig hyppigere slog Feberen ud i
Vildelse, og hendes spinkle hendøende Stemme
blev raa og hæs igen. Hun laa og sloges med
Drenge og Bisser og høje Hatte, værgede for sig
med Øgenavne og Skældsord og snærrede rasende
til alle Sider — til hun tilsidst overgav sig, for-
langte at faa Brændevin og laa og smaagræd
med en haard tør Graad. Gamle Brun turde slet
ikke vise sig ved Sengen; hun antog ham for en
gammel Kammerherre, som Gadedrengene havde
pudset paa hende, og modtog ham med råa Op-
fordringer.
Dette Indblik i Barnets forfærdelige Tilværelse
bag Plankeværkerne rystede dem alle. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
