Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke og spiste ikke stort. Det var som en tung
Haand havde slaaet ham i Hovedet.
Efter Begravelsen fulgtes han og Pelle hjem
til Fods, mens de andre kørte. Pelle gik og talte
om ligegyldige Ting for at aflede hans Tanker
fra Barnet, men Morten hørte ikke paa ham.
„Kære Ven, du vil da ikke blive saadan ved,“
sagde Pelle pludselig og stak sin Arm ind under
Mortens. „Nu har du jo fulgt det stakkels Barn
saa langt paa Vej, du kunde — de levende har
ogsaa et Krav paa dig.“
Morten løftede Hovedet. „Er det ikke ligegyl-
digt, om jeg skriver nogle Sider mere eller min-
dre?“ sagde han træt.
„Du har faaet din Pen for at forsvare de
værgeløse med den — du har ikke Lov at give
op,“ sagde Pelle.
Morten lo bittert. „Har jeg kanske ikke talt
Børnenes Sag efter Ævne — og været naiv nok
til at tro, at her i det mindste behøvede man
blot aabne Folks Øjne for ogsaa at tage dem
om Hjærtet. Og hvad opnaar man saa? At for-
øge den saakaldte gode Literatur med endnu et
gjncl — naar det kommer højest. Menneskene er
praktiske Væsner du, man kan med største Let-
hed faa dem til at fælde Teatertaarer; de kan
godt lide at sidde i Parkettet og græde med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
