Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulykkelige. Men ve ham, om de møder ham
igen paa Gaden. De varmeste Ord om det gri-
bende i mine Børneskildringer har jeg faaet af
en gammel Herre, der senere viste sig at efter-
stræbe Smaabørn."
„Men hvad saa da?" sagde Pelle og stirrede
forfærdet paa ham.
„Ja, hvad saa da, sig du mig det. Du har Ret
i, at jeg er lige glad, men kan blive ved med at
tage Del i en Kamp, der ikke engang skaaner
Børnene? Husker du min lille Søster Karen,
som maatte gaa i Havnen? — hvor mange tu-
sind Børn staar der ikke bag hende og Johanne!
Man kalder dette for Barnets Aar’
nundrede —
og saa raaber Børnenes Blod jo fra Jorden!
Endda er de lykkelige, naar de kan liste bort
— tænk om Johanne havde levet videre med
sit. Barndommens Skygger naar over hele Livet!"
„Ja og det gør Barndommens Solskin ogsaa,“
udbrød Pelle varmt. „Netop derfor maa vi ikke
svigte Fattigungerne. Vi vil faa Brug for en
Slægt med varme Hjærter."
„Jeg har jo tænkt det samme," sagde Morten
græmmet. „Ved du, Pelle — jeg elskede dette
Barn, der kom til mig allerlængst nede fra; hun
rummede det hele for mig, aldrig er Elendig-
heden kommet mig saa grumt ind paa Livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
