Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af din lyse Tro. Naa, jeg maa være henrykt for,
at jeg har dig selv." Han rakte Pelle Haanden
med et godt Smil.
Bibliotekaren kom dem i Møde ned over Mar-
kerne. „Det tog længe med jer to Dioskurer,“
sagde han og saa opmærksomt paa dem —
„Ellen venter med Maden.“
De tre Mænd fulgtes op over den nøgne Stub-
mark mod Huset. „Nu er det bedste af Somme-
ren forbi," sagde Brun og saa sig om med et
Suk. „Saa er Hjulet rykket endnu en Tak frem."
„Døden er ikke det værste, der kan overgaa
én," svarede Morten, der endnu var i sin mor-
bide Stemning.
„Saadan noget siger man, mens man er ung
og velhavende — og mener det jo ikke for Alvor.
I Morgen har Livet taget Dem og Deres Sorg
i sin Tjeneste igen. Men jeg har aldrig været
ung, før jeg lærte jer to at kende, derfor tæller
jeg karrigt hver flygtende Time. — Og misunder
jer, som kan gaa saa rask," føjede den gamle
smilende til.
De gik langsommere opover og fulgte Hækken
op mod Huset; indenfor i Haven hørtes en svag
Klynken. Derinde i et tomt Bed sad Svend Trøst
nede i et Hul, som de to Unger havde gravet
med deres Spader; Søster var i Færd med at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
