Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det blev en skøn Drøm — en taabelig Drøm
— i mig, at hun skulde leve. Jeg skulde kæle
Liv og Lykke ind i hende igen, og saa vilde jeg
skrive en Bog om det, der sejrer. Jeg ved ikke,
om du forstaar mig —: om Elendigheden, der
bliver sund og lykkelig under Godhedens Sol.
Hun var jo det hele; dybere ned kan Livet vel
ikke godt føres! Og lagde du Mærke til, hvor
megen Skønhed og Finhed der alligevel var
begravet under Kloakslam hos hende? Jeg havde
glædet mig til at faa det frem, befriet fra al
Nød og Hæslighed — og saa vise Verden, at
saa skønne er vi hernede, naar man skraber
Snavset af os. Kanske kunde det have lokket
den til at øve Retfærdighed. Saadan har jeg
drømt, men det er en besk Lod at faa de Ulykke-
lige udpeget til sin Elskede. Min eneste Kær-
lighed er uoprettelig død, og nu kan jeg ikke
skrive om noget, der sejrer. Hvad skal jeg saa
dér?“
„Jeg tror, det er Hugo, der siger, at Hjærtet
er den eneste Fugl, som bærer sit Bur,“ sagde
Pelle. „Men dit Hjærte nægter nok at tage ved,
naar der er allermest Brug for det.“
„Nej, du,“ sagde Morten lidt ivrigere — „jeg
svigter vist ikke. Men dette har været et haardt
Nedslag for mig — bare jeg havde noget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
