Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var lige saa internationale som Arbejderne, og
havde adopteret Pelles gamle organisatoriske
Tanke. Det gik ikke altid glat med at faa sine
Materialer fra Udlandet heller, han mærkede
Sammenhængen! Saalænge han ikke havde faaet
Garverne til ogsaa at oprette et Fællesfore-
tagende, kunde han naar som helst risikere at
faa Fødderne slaaet væk under sig. Og først
og fremmest maatte han have den store Ar-
bejderhær med sig, det var den, det hele tog
Sigte paa.
En Dag stod han igen paa Talerstolen efter
lange Aars Forløb og holdt sit første Foredrag
om Kooperationen. Det var helt underligt igen
at staa over for sine egne og føle deres Ansigter
rettet paa sig. Foreløbig saa de ham an som en,
der vendte tilbage fra det fremmede med nye
Ideer — eller kanske blot ny Paahit; men han
skulde nok vinde dem! Netop deres Træghed
lovede godt, naar først den blev overvundet;
han kendte dem igen, de var svære at sætte i
Gang — og næsten ikke til at stanse igen. Fik
hans Ide først rigtig fat i disse Folk med deres
vældige Organisationer og urokkelige Disciplin,
saa var den uovervindelig. Han kastede sig med
Kraft ind i Agitationen og holdt hver Uge Fore-
drag i en politisk eller faglig Forening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>