Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Pelle, hvor har du travlt,“ sagde Ellen, naar
han kom hjem. Hendes Tilstand fyldte ham med
Lykke, den var som et Segl paa deres ny For-
ening. Hun havde trukket sig lidt mere tilbage
i sig selv, over hendes Ansigt og Skikkelse lagde
sig et Skær af drømmende Blødhed. Lidt hjælpe-
løs og fjærn i det tog hun nu imod ham ved
Laagen — en ung Moder, der maatte tages paa
med varlige Hænder! Han saa hende trives fra
Dag til Dag og bære — gavmildt som Haven
bar de sidste tunge Blomster, og havde en lyk-
kelig Følelse af at det groede for ham paa alle
Kanter.
Morten saa de ikke meget til, han befandt sig
i en Krise og færdedes helst for sig selv. Han
klagede stadig over, at han ingen Vegne kunde
komme med sit Arbejde, selv den mindste Ting,
han begyndte paa, kørte fast for ham.
„Det er, fordi du ikke længer tror paa det,“
sagde Pelle. „Den, der tvivler om sin Gærning,
skærer jo den Gren over, han selv sidder paa.“
Morten hørte paa ham med et træt Udtryk:
„Det er meget værre endnu — for det er selve
Mennesket, jeg tvivler om, du Pelle. Jeg gaar
og fryser og har ikke kunnet finde ud af hvor-
for; men nu ved jeg det — det er, fordi Men-
neskene ikke har noget Hjærte. Al Vækst beror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
