Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jo paa Varme, men hele vor Kultur bygger paa
Kulden; derfor er her saa koldt som her er.“
„De smaa har dog et Hjærte," sagde Pelle —
„det er jo dog det og ikke Forstanden, der holder
dem oppe; ellers var de gaaet til Grunde for
længe siden — blevet til Dyr simpelthen. Hvor-
for er de ikke det trods al Elendighed? hvorfor
føder selv Kloaken lysende Væsner?"
„Ja, de fattige varmer hinanden — men blaa-
frosne er de dog! Og maatte man ikke hellere
ønske for dem, at de ikke havde noget Hjærte
at trækkes med — midt i et bundfrossent Sam-
fund. Jeg misunder dem, der kan se historisk
paa Elendigheden og trøste sig med Fremtiden.
Jeg tror ogsaa selv, at det gode vil sejre engang,
men det er mig alligevel en kvælende Urimelig-
hed at tænke paa, at Millioner forinden skal gaa
lykkeløst i Graven i Kampen for at overvinde
en Dumhed. Jeg er en Uforligelig, det er Sagen;
mit Sind har indrettet sig paa andre Tilstande,
derfor lider jeg under dem, der er. Bare en saa
selvfølgelig Ting som at faa Penge igen paafører
mig Lidelse. De er mine, men min Tanke kan
ikke lade være at følge dem tilbage i baglæns
Retning: Hvilke Savn fremkalder de ved at gaa
over i mine Hænder? hvad klæber der ved dem
af Nød og Graad? Og naar jeg giver dem ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
