Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foretagende, skulde han gøre det saa stærkt, at
de løb Panden imod det naar de vaagnede.
Pelle var glad for at bo paa Landet, det var
hans Drøm engang at flytte Arbejderne der ud
igen. Byen fik han mere og mere imod, han
lærte aldrig at blive helt fortrolig med den. Det
var bestandig lige besynderligt at færdes i denne
summende Kube, hvor hver syntes at snurre
for egen Regning og alle dog bankedes ind under
én stor Vilje — Sultens. Byen øvede en dump
Magt over Sindene, den drog de fattige til ved
en Løgn om Lykken. Og naar den først havde
dem, holdt den dem dæmonisk fast. Den giftige
Luft var ligesom Opium, de usleste Stakler
drømmer sig Lykken i den; og naar de først
havde faaet Smag paa det, var de ikke Menne-
sker for at rejse ud til den -jævne Hverdag igen.
Der laa altid noget forfærdeligt bag Byens Fy-
siognomi, som lurede den blot paa at drage
Mennesker ind i Nettet og suge dem ud. Om
Dagen kunde det tilsløres af de mange Lyde,
men Mørket bar det frem.
Hver Aften inden Pelle gik i Seng, maatte han
ud til Gavlen og stirre ud i Natten; det var en
gammel Bondeskik, han havde arvet fra Lassefar
og hans Far igen. Saa søgte hans Blik spørgende
ned over Byen, hvor hans Tanker i Forvejen var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
