Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa Solskinsdage var der kun Røg og Dis, men
saadan en bælgmørk Nat laa der et festligt Lys-
skær over den. Byen havde en egen Ævne til at
fælde Mørket ned over sig og tænde hvidt kun-
stigt Lys i det. Den laa lavt — ligesom en Sump
med Fald fra alle Sider — alle Afløb mundede
ud i den; dens lysende Taage syntes at naa ud
til Landets yderste Grænser — alting søgte
denne Vej. Store Guldfluer stod og gyngede over
Sumpen i metallisk Pragt, Myg dansede hen
over den som sorgløse Skygger. Der stod en uop-
hørlig Summen af det; og nedenunder laa Dybet,
som havde fostret dem, og boblede saa han
kunde høre det helt herop.
Undertiden flakkede Byens Lys op over Him-
len som Genskæret fra en uhyre Esse. Det var
som et umaadeligt Hjærte bankede panisk i
Mørket dernede, hans eget smittedes af det og
snøredes sammen i uklar Angst. Skrig kunde
pludselig stige op dernede fra, og man ønskede
det næsten; et stærkt Udbrud var en Lettelse
oven paa den evige latente Spænding. Dernede
under Stadens Mure var Mørket altid levende,
som en tung Livsstrøm gled det afsted, randt
trægt mellem Kipper og Buler og Kaserner med
sit skæbnesvangre Indhold af Nød og Forbandel-
ser. Dets dulgte Færden indgød ham Rædsel;
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
