Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sørger over mig? — Vil. du, Far?“ vedblev hun
ubønhørligt og saa paa ham.
„Ja, ja!“ sagde Ellen fortvivlet og kyssede
hende paa Munden for at faa hende til at tie.
Saa lagde Barnet sig tilfreds om paa Siden;
et Øjeblik efter sov hun.
„Hun er ikke hed mere,“ hviskede Pelle. „Jeg
tror Feberen er forbi.“ Hans Ansigt var for-
færdelig alvorligt; Døden havde strøget hen over
det med sin kolde Haand. Han vidste det kun
var i Spøg, men kunde alligevel ikke ryste Ind-
trykket af sig.
De sad tavse og lyttede til Barnets Aandedræt,
der lød roligt nu. Ellen havde søgt Pelles Haand,
en Gang imellem gøs hun sammen. De rørte sig
ikke, men sad blot og lyttede, mens Tiden randt
syngende forbi dem. Saa galede Hanen dernede
og vakte Pelle, Klokken var tre; Barnet havde
sovet roligt i to Timer nu. Lampen var ved at
brænde ud, han skimtede svagt Ellens Profil i
Halvmørket; Svangerskabet havde fortæret noget
af Sommerens Huld og gjort Ansigtet sartere.
Hun saa træt ud.
Han rejste sig lydløst og kyssede hende paa
Panden. „Gaa nu ned og i Seng,“ hviskede han
og førte hende hen imod Døren.
Der lød listende Trin udenfor, det var Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
