Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ellen — „hvad kan det saa nytte? Maaske er
Landluften slet ikke god for hende."
„Det skulde den dog gærne være," sagde Pelle
— „for ellers er hun jo en lille forgiftet Stakkel."
Ellens Stemme klang af den Mulighed, at de
kunde komme til at flytte tilbage til Byen igen
for Barnets Skyld. For hende var Byluften ikke
ond, men simpelthen mildere end den herude.
Gennem flere Slægtled var hun vænnet til den og
havde overvundet dens skadelige Indflydelser;
for hende var den god som kun Hjémegnens
Luft er det. Hun kunde bo hvor det skulde være,
men hendes Barndoms Egn maatte der ikke siges
noget paa. Saa blev hun ivrig.
Barnet var vaagnet ved deres Hvisken og laa
og stirrede paa dem. „Jeg dør ikke? gør jeg
vel?“ spurgte hun ud i Stuen.
De bøjede sig over hende.
„Nu skal du putte dig og ikke tænke paa saa-
dan noget," sagde Ellen angst.
Men Barnet blev haardnakket ved sit. „Hvis
jeg nu dør, vil I saa sørge lige saa meget over
mig som over Johanne?" spurgte hun spændt og
holdt dem fast med sine Øjne.
Pelle nikkede, det var ham ikke muligt at sige
noget.
„Vil du tjære Loftet sort, for at vise at du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
